Søen

Skrevet af broder eksstorrepræsentant Bent Ellebo oktober 2004

Solnedgang over Furesøen

Solnedgang over Furesøen

Når Logen har fået navnet ”Furesøen” skyldes det selvfølgelig logens beliggenhed nær denne sø. Men hvordan forholder det sig nu med den geografiske Furesøen. Hvad er det egentlig for en sø?

Historie og facts
Ja, i den sene middelalder var søen kendt som Hjortholm sø, senere Frederiksdal Sø og Fuur Sø og endelig Fure Sø.
Man mener at navnet Furesøen er afledt af trænavnet Fuur (en ældre form for Fyr) og navnet skulle så betyde ”den fyrreskovsomkransede”.
Furesøen dækker Danmarks største hul i jorden. Søen er op til 38 m. dyb og overfladen dækker et areal på 9,5 km² og man antager at Furesøen rummer ca. 127,2 millioner m³ vand.
Furstrømmen, senere kendt som Mølleåen, løber gennem Furesøen til udløbet ved Taarbæk. På sin vej har den drevet op til 9 vandmøller til forskellige industrivirksomheder som dengang frit kunne udlede spildevandet i søen og åen.

Forurening
Søen var i øvrigt frem til starten af 1900-tallet et helt enestående stykke natur i Europa. Vandet var så klart at man kunne se fisk svømme rundt på 8-10 meters dybde. Furesøen hørte dengang til, ikke blot Danmarks, men også en af Europas klareste søer.
Men i starten af 1900-tallet blev spildevandet fra den voksende befolkning i kommunerne omkring søen ført direkte ud i søen hvilket i mange mange år har givet søen et uforholdsmæssigt stort indhold af fosfor og kvælstof og dermed en al for stor algeproduktion. I 2003 er der imidlertid startet et omfattende restaureringsprojekt som skal forbedre natur og miljø i søen.
Det ville være dejligt hvis søen igen en dag kunne regnes blandt en af Europas klareste søer.

Søens fauna
Under Furesøens vande kan man bl.a. se ål, gedde, skalle, brasen, karuds, suder, aborre, regnløje og sandart samt en række krebsdyr. Og oven vande møder vi en lang række svømmefugle bl.a. fiskeørn, hejre, isfugl og vandstær samt krager, måger og skarv.

Fritidsaktiviteter
I gennem mange år er søen blevet intensivt udnyttet til rekreative formål.
Allerede i 1783 udlagde Næsseslottets bygherre, de Conninck, en flotille af både ved sin badebro i Lillekalv til brug for sine gæster. Bådfarten startede i 1850 som robåde og hånd- og foddrevne hjulbåde. I 1894 gik man over til dampdrevne både. I begyndelsen sejlede man også på Farum sø med en båd ”Svanen” som kørte på skinner over land ved Fiskebæk. Udlejningen af kanoer og robåde ved Frederiksdal startede i 1896 og eksisterer den dag i dag.

Badelivet tilgodeses med badeanlæg i Kinabugten ved Holte og Fribadet ved Frederiksdal så man kan såmænd godt bade i søen når blågrønalgerne ikke er for dominerende.
Søen bliver ligeledes flittigt brugt af lystfiskerforeningen og til sejlsport, rosport, windsurfing og vandski.
Mange tager også en god spadseretur langs med søen.
Og føler man trang til at få sulten eller tørsten slukket, så er der flere muligheder omkring søen, f.eks. ”Jægerhuset”. Hotel ”Frederiksdal”, Restaurant ”Furesøbad” og traktørstedet ”Den gamle Have”. Så den rekreative side af søen er stadig intakt.

Print Friendly, PDF & Email